De små….

Jeg og Faktorfobi befinder os stadig i noget der kan minde om et Corona granatchok.

Jeg var selvfølgelig klar over, at min lille livsværk lå tæt op af rejsebranchen, men jeg tror alligevel ikke jeg vidste at 82% af mit salg faktisk går til folk, der skal ud at rejse. Nu kender jeg desværre dette tal præcist.

Man kunne argumentere for, at jeg så burde have nydt at holde næsten fri hele foråret, sommeren og efteråret for første gang siden 2009, hvor Faktorfobi blev født.

Det er bare ikke sådan det fungerer, når man er selvstændig og i den grad har hånden på kogepladen, med et stort varelager, der var købt ind til sommeren 2020 og jo ikke sommeren 2021 eller 22 🙂

Jeg kommer til at forsøge at redde lidt onsætning Black Friday og ellers er jeg en af de mange der håber og beder for, at der snart kommer en meget effektiv vaccine.

Jeg har mange bekendte og venner indenfor e-handelsbranchen og ved at mange lider. Med mindre man sælger garn eller maling, så har 2020 været ét langt vågent mareridt. Inden coronaen ramte, var vi alle lidt bange for Amazons indtog – nu taler vi om helt andre ting.

Faktorfobi overlever ved jeg nu, men ikke uden den hjælp jeg har fået af søde “kollegaer” fra den lille danske e-handels andedam.

Rasmus der ejer verdens pæneste kondom butik, har været en sand engel. Så gør mig den tjeneste at køb dine kadonner der, næste gang du forhåbentlig løber tør 😀 Han har også gratis fragt ♡ Kondomaten er i øvrigt en af Danmarks ældste webshops. Er det ikke sejt?

Lea fra Altan-Liv har også været hjælpsomheden selv 😀 Fineste online biks med ALT til din altan, til de heldige der har sådan en. Tak Lea ♡

Erik fra Gilpa. Tak for hjælpen Erik ♡ Der er en pelset Vadskær der elsker din butik 😀

Og sidste men absolut ikke mindst Wicky fra Canem. Fineste butik med hunde og katteudstyr.

Konsulent hjælp til søgemaskineoptimering <3

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er et hårdt game at være lille selvstændig webshop – specielt når man nærmer sig børnetøjs-branchen som jeg. Jeg ryger i konkurrence med alle de store webshops på alle søgninger og det er ofte mere nervepirrende end sjovt.

Jeg har været mor til Faktorfobi i 10 år og har langsomt mærket, hvordan jeg er nødt til at blive dygtigere og dygtigere hver dag for at være med.

Jeg synes personligt at danskerne fortjener masser af små dansk-ejede niche shops, så alt handel ikke i fremtiden skal ligge på Amazon og Zalando.

Jeg får hver eneste dag mails og Facebook beskeder fra kunder, som deler den opfattelse og nyder at handle med en lille købmand som mig.

Hvad gjorde jeg så?

For at blive ved med at klare mig godt og forstå den store Google kamp, har jeg for første gang indhentet hjælp fra en konsulent. Jeg trængte til at få et overblik og få nogle ideer til, hvordan jeg skulle løse nogle altoverskyggende problemstillinger. Nogle gange er man nødt til at få et sæt friske øjne på.

Mit valg faldt på en SEO (søgemaskine) konsulent som jeg ved har en solid erfaring med at drive webshop. Hun drev i mange år shoppen svanebutikken.dk hvor jeg på tæt hold så den vokse fra ingenting til at være en stor spiller indenfor uld, med hende ved roret.

Efter hun solgte butikken sprang hun ud som selvstændig SEO konsulent. Dem er der MANGE af (også mange blå-lys, som man helst ikke skal havne i klørene på). Det er i høj grad en tillids øvelse, at åbne sin butik op for en ekstern konsulent.

Jeg valgte Hanne og det har været en kæmpe gave indtil videre.

Jeg skriver først det her blog indlæg en uge efter vores seance, da hun i den grad satte mig igang med nogle meget vigtige forbedringer af Faktorfobi.

Jeg har fået det fineste overblik og ved præcis hvad jeg skal gøre nu og når jeg ikke fatter det, sidder hun lige i den anden ende af min Messenger – klar til at guide mig igen.

Hurra for den slags hjælp i et ellers broget konsulent marked.

Business og SEOmentor Hanne Østergaard - søgemaskineoptimering
Business og SEOmentor Hanne Østergaard – søgemaskineoptimering

Skal jeg vælge en UV-dragt med korte eller lange ærmer?

Jeg bliver så tit spurgt om hvorvidt jeg vil anbefale en UV-dragt med korte eller lange ærmer/ben til små børn, at jeg har besluttet mig for at skrive lidt om det her 🙂

De forældre der vælger korte ærmer og ben i soldragten lægger vægt på, at de gerne vil have, at deres barn skal kunne mærke sandet og vandet på den bare hud og de har intet imod at smøre lidt ekstra med en god solcreme på de udsatte områder, som en pris for dette. Der kan også være tale om en bekymring for at en soldragt med lange ærmer og ben bliver for varm.

De der vælger heldækkende UV-dragter vil gerne aflastes så meget som overhovedet muligt mht solcreme-kampen. En stor del nævner også en grundlæggende skepsis overfor de kemikalier meget solcreme indeholder og vil gerne begrænse brugen så meget som overhovedet muligt.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler at børn under 1 år slet ikke bliver udsat for solen, så hvis du vælger de kortærmede badedragter, så vær vågen med en god UPF 50+ solcreme. Husk at der skal et nyt lag på HVER gang barnet har badet <3

Når du vælger solcreme så gå efter en, der er mærket af Astma- og Allergiforbundet og Svanemærket. Derma og Änglamark som du kan få i Brugsen er fine.

Hvis blot du er super opmærksom med solcremen, mener jeg det er fint med de korte ærmer og ben, men hvis du som mig ikke gider skændes med dine børn, når du holder ferie og er lidt smånervøs ved ingredienslisten på solcreme, så vil jeg anbefale noget heldækkende. På den måde falder faktoren der beskytter huden heller ikke under og lige efter en svømmetur.

Det er ikke min opfattelse at heldækkende solbeskyttende badetøj er for varmt. Dels er kvaliteten meget tynd og åndbar og dels er det tit vådt 😀

Kombinationen af feks Petit Crabes LOU soldragter/heldragter, et par Duukies strandsokker med UPF 50+ og en Petit Crabe Frey solhat… ja så skal du blot lige smøre oversiden af håndryggen og 5-øren.

Nemt.

Petit Crabe army sunsuit
Petit Crabe Lou soldragt i army

Værdien af et godt netværk <3

En af de største udfordringer jeg har som selvstændig, er når jeg får for meget likviditet bundet op i varer, der ikke længere omsætter hurtigt nok.

Jeg skal:

1. Være virkelig skarp på hvad folk vil have, når jeg køber ind.

2. Nogenlunde få bestilt det antal jeg kan omsætte – ikke for meget, men heller ikke for lidt.

3. Sørge for at få sat tingene på udsalg, hvis jeg har for meget på hylderne af en style, der ikke længere sælger godt nok.

Jeg forsøger VIRKELIG at blive bedre til de punkter og jeg er rimelig efter 9 år i gamet, men jeg hives alligevel ned af et restlager.

I dag fik jeg hjælp fra helt uventet kant <3

Min butik ligger jo på den shopplatform der hedder Shoporama. Vi er mange små e-købmænd der har vores shop på den platform, blandt andet fordi, der er et helt eminent godt sammenhold blandt shop-ejerne. Folk hjælper hinanden uden overhovedet at skele til, hvad de selv får ud af det.

Det er faktisk så sjældent, at jeg ikke kan sætte finger på, at jeg har oplevet det før.

Charlotte der ejer butikken Vicca som sælger kvalitets skoletasker og hjælpemidler til børn med udfordringer har også sin shop liggende på Shoporama og da jeg til et netværksmøde luftede min frustration over mit restlager sagde hun promte: Kom op med det, så får du et hjørne af min butik!

Og sådan kom det i stand, at man nu kan gøre en helt vanvittig god deal på UV badetøj, hvis man er i nærheden af Viccas fysiske afdeling der ligger i Hjallerup Centeret.

Det blive ALDRIG billigere end lige nu – lige der.

(og nej – jeg sender ikke til den pris :-D)

TAK Vicca-mor Charlotte

 

Vicca-mor & Faktorfobi-mor