Skal jeg vælge en UV-dragt med korte eller lange ærmer?

Jeg bliver så tit spurgt om hvorvidt jeg vil anbefale en UV-dragt med korte eller lange ærmer/ben til små børn, at jeg har besluttet mig for at skrive lidt om det her 🙂

De forældre der vælger korte ærmer og ben i soldragten lægger vægt på, at de gerne vil have, at deres barn skal kunne mærke sandet og vandet på den bare hud og de har intet imod at smøre lidt ekstra med en god solcreme på de udsatte områder, som en pris for dette. Der kan også være tale om en bekymring for at en soldragt med lange ærmer og ben bliver for varm.

De der vælger heldækkende UV-dragter vil gerne aflastes så meget som overhovedet muligt mht solcreme-kampen. En stor del nævner også en grundlæggende skepsis overfor de kemikalier meget solcreme indeholder og vil gerne begrænse brugen så meget som overhovedet muligt.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler at børn under 1 år slet ikke bliver udsat for solen, så hvis du vælger de kortærmede badedragter, så vær vågen med en god UPF 50+ solcreme. Husk at der skal et nyt lag på HVER gang barnet har badet <3

Når du vælger solcreme så gå efter en, der er mærket af Astma- og Allergiforbundet og Svanemærket. Derma og Änglamark som du kan få i Brugsen er fine.

Hvis blot du er super opmærksom med solcremen, mener jeg det er fint med de korte ærmer og ben, men hvis du som mig ikke gider skændes med dine børn, når du holder ferie og er lidt smånervøs ved ingredienslisten på solcreme, så vil jeg anbefale noget heldækkende. På den måde falder faktoren der beskytter huden heller ikke under og lige efter en svømmetur.

Det er ikke min opfattelse at heldækkende solbeskyttende badetøj er for varmt. Dels er kvaliteten meget tynd og åndbar og dels er det tit vådt 😀

Kombinationen af feks Petit Crabes LOU soldragter/heldragter, et par Duukies strandsokker med UPF 50+ og en Petit Crabe Frey solhat… ja så skal du blot lige smøre oversiden af håndryggen og 5-øren.

Nemt.

Petit Crabe army sunsuit
Petit Crabe Lou soldragt i army